En dåse med kondensered mælk bliver til den lækre karamel.
Mit første forsøg med denne karamelsauce, bliver at lave chokolademuffins.
Mmmmm. Det bliver en sprød chokolademuffins med chokoladestykker og karamel striber i. Det er perfekt!
OBS: Muffins kan sagtens sagtens laves uden karamel, bagetiden er den samme.
Dulce de leche:
- 2 dåser kondenseret mælk ved stue temperatur
- 2 tsk havsalt
- 2-3 l. vand
Fremgangsmåde:
1. Kom vandet i en gryde og stil den på komfuret.
2. Sæt dåserne ned i vandet. (HUSK at de ikke må være åbnet, prikket hul i eller lign.)
3. Tænd vandet på middel-høj varme. Efter 10 min. tages etiketten af dåserne.
4. Kog vandet op.
5. Skru derefter ned så vandet simrer og lad dåserne koge i 3 timer.
6. Husk at tilsætte vand under kogningen, så dåserne hele tiden er dækket af vand.
7. Tag dåserne op af vandet efter 3 timer og køl dem af i koldt vand.
8. Tag dåserne op og kom indholdet over i en skål.
9. Tilsæt 1 tsk havsalt pr. dåse og rør godt rundt.
10. Din saltede dulce de leche er nu færdig. Stil den til side og lav dejen.

OBS! Dulce de leche kan koges lang tid i forvejen. Så du kan sagtens koge den 2 uger i forvejen og stille den på køl indtil du skal bruge den. Husk at dette kun er gældende hvis du ikke har åbnet dåsen og den stadigvæk er konserveret.
Du kan selv justere mængden af karamel i din muffins, men husk at dulce de leche flyder meget ud i muffinen, så ønsker du at der skal være klatter af karamel, så skal der altså så store klatter i, at man tænker “Ej! Det er måske lidt i overkanten det her”.
Her kan du se hvor meget jeg kom i.

Mini cupcake forme:
Bages ved 180°C varmluft/200°C grader alm. ovn i ca. 12 min. 1 portion dej giver 60 stk.
Almindelige cupcake forme:
Bages ved 180°C varmluft/200°C grader alm. ovn i ca. 18 min. 1 portion dej giver 12 stk.
Store muffin forme:
Bages ved 180°C varmluft/200°C grader alm. ovn i ca. 35-40 min. 1 portion dej giver 8-10 stk. (Dem der vises i opskriften).

Ingredienser:
- 85 g smør
- 75 g chokolade 70% hakket fint
- 50 g chokolade 55% hakket i store stykker
- 270 g mel
- 150 g sukker
- 40 g kakaopulver
- 1 spsk. bagepulver
- 1/2 tsk. natron
- 1/2 tsk. salt
- 2,5 dl kærnemælk
- 1 stort æg
- 1 tsk. vanilje ekstrakt
- 1,5 dåse dulce de leche (du kan nøjes med 1 dåse)
Fremgangsmåde:
1. Beklæd en bageplade med bagepapir.
2. Stil dine forme klar. Bruger du cupcake eller muffin forme kommes de bare ned i den metal form der passer. Ønsker du Bagepapir rundt om, som man ser på cafeer og nedenfor i mit galleri, så klip firkantede stykker af bagepapir og klem dem ned i din form, således at de holder form.
3. Smelt smør og chokolade 70% på et vandbad eller i mikrobølgeovn.
4. Pisk mel, sukker, kakaopulver, bagepulver, natron og salt i en stor skål.
5. I en anden skål blandes kærnemælk, æg og vaniljeekstrakt.
6. Tilsæt hurtigt, men forsigtigt, de våde ingredienser & den smeltede chokolade til de tørre ingredienser og rør jævnt.
7. Tilsæt chokoladestykkerne og vend dejen.
8. Kom en stor spiseskefuld dej ned i muffinformene.
9. Kom en stor teskefuld dulce de leche ovenpå.
10. Swirl karamellen rundt med en kniv, så den er jævnt fordelt i dejen, men der stadigvæk er store klatter med karamel.
11. Kom mere dej oven på karamellen, indtil det er ca. 1 cm fra kanten.
12. Kom en ekstra teske karamel på.
13. Bag dem i ovnen i ovenstående anvist tid, alt efter hvilken størrelse muffin du laver.
14. Kontroller at de er færdige, ved at stikke en kødnål i midten af en muffin. Kommer den ren ud er din muffin færdig bagt.