Raw brownie

Tak til Dorte som serverede denne skønne brownie til mig. En "sund" kage som smager skønt når jeg er lidt lækkersulten. Bonus er at børnene også spiser den og de får den nogle gange med som en eftermiddagssnack til de lange skoledage de nu har fået.
 Et godt skud energi!





Bountybar er også et stort hit til madpakkesnack. 
"Den gir det lille ekstra enegi til den sidste time", siger Oscar

Dette er også en god venindegave. 
Små hapser, pynt og pak ind!



Rå brownies

300 g dadler
120 g valnødder
70 g kakaopulver (jeg bruger ca 50 g)
½ tsk. Flydende stevia
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme
½ tsk. Salt

Kokosmel, lakridspulver eller frysetørrede bær til pynt

Ta’ stenene ud af dadlerne. 
Blend dadlerne indtil de er en cremet masse. 
Tilsæt herefter de finthakkede valnødder. 
Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og rør massen godt sammen.
Fordel massen i en firkant (ca 0,7 cm tyk) på et stykke bagepapir og drys med, hvad du nu ønsker. 


Stil dejen på køl i ca 30 min og skær stykkerne ud efter behov