Sommer med mindre sukker del 2


                                                     Syrlig vingummi



300 g hindbær
1 banan
1 knivspids meget sød stevia
0.25 tsk vaniljepulver

Syrlig vingummi: Af opskriften bliver der 9 stk.



Kom alle ingredienserne i en blender eller en foodprocessor og kør det sammen til, det er en ensartet masse. Det er vigtigt, at der ikke er for store stykker tilbage i massen.

Fordel massen på en bradepande med bagepapir og sørg for, at det er lige tykt overalt.

Bag det ved 50 grader varmluft i 8-10 timer - det afhænger af tykkelsen. Husk at få fugten ud af ovnen undervejs, så åbn lige lågen en gang imellem.


TIP: Det er vigtigt at du smager massen til, inden du putter den på bagepladen. Du kan eventuelt tilsætte andre krydderier som fx lakridspulver eller kanel.







Bagte hasselnødder og mandler

100 g hasselnødder eller mandler
Kom enten hasselnødder eller mandler på en bageplade og bag dem ved 160 grader i 15-25 minutter.










Grøntsags- og frugtstykker med lakridsdip
1 dl skyr
1 spsk mascarpone
1 tsk lakridspulver
0.125 tsk stevia
1 drys vaniljepulver

Grøntsags- og frugtstykker med lakridsdip: Rør alle ingredienser til dippen sammen.

Vælg selv dine frugter og grøntsager - det kan være alt fra rød peber, gulerødder, æbler og pærer.














Opskrifterne er udformet af ernæringsekspert Michelle Kristensen. - sukkerfri-sommer -